Anytime Fitness har lanceret Anytime Workouts, som er en gratis app, der er blevet integre-ret med platformerne MapMyFitness MVP og PumpOne’s FitnessBuilder Plus. Appén tilbyder kædens medlemmer adgang til mere end 1.100 forskellige træningsprogrammer og over 2.700 øvelser.

Appén er tilgængelig på iOS- og Android-enhe-der. Og giver udover adgang til træningsprogrammer og øvelser, medlemmerne mulighed for at fastsætte deres mål, mens de sporer fremskridt gennem et dashboard, der måler fitnessbesøg, om træning er gennemført, kalorieforbrug, skridt, aktive minutter og andre målbare resultater.

Medlemmerne kan vælge enten pre-designet træningsplan eller oprette deres egen og benyt-te appéns værktøjer til at spore deres fremskridt.

I forbindelse med lanceringen udtalte Brett Edwards, Anytime Fitness UK General Manager:
”Det gennemsnitlige medlem kender under 50 øvelser, så lanceringen af Anytime Workouts er en ægte game-changer.
I udviklingen af Anytime Workouts var vores mål at øge medlemmernes tillid ved at give dem værktøjerne og knowhow med et stort udvalg af træningstilbud at vælge imellem, samt vejled-ning og støtte til at nå deres mål.”

Anytime Fitness erhvervede i 2015 PumpOne – en virksomhed der udvikler personlig træningsapp – hvilket betyder, at medlemmer kan få adgang til et mobilbibliotek med træningsprogrammer og fitnessplaner via appen. Derudover giver integrationen af MapMyFitness brugerne mulighed for at spore deres udendørs træning og forbinde til fitness trackers.

Chuck Runyon, Anytime Fitness administrerende direktør, udtaler:
”Det vigtigste stykke fitnessudstyr findes ikke i vores klubber, det er i lommen på næsten et hvert medlem. De løfter det oftere end en gaffel og bruges mindst 50 gange oftere end et løbebånd. Det vigtigste stykke wellness-teknologi i dag er smartphonen.
Vi tilbyder nu en virtuel coach til vores medlemmer, der befinder sig i deres lommer – uanset om de er derhjemme, på arbejde eller hvor de end måtte være.”

Anytime Fitness har mere end 120 fitnesscentre i Storbritannien og over 3.500 over hele verden.