– nu dyrker amerikanerne yoga og spiser organic som aldrig før

Umiddelbart kan det være svært at se en sammenhæng, men i denne “opinion piece” beskriver Carmen Binzer, der til dagligt læser Marketing på University of New Orleans, om hvordan den angst, som den nye administration genererer, har skabt et  øget behov for at søge indad og finde ro og fordybelse. Og spise fødevarer som man kender indholdet af.

Siden præsidentvalget i USA er der sket en voldsom vækst i yoga, meditation og sund livstil. Mange har i yogaen fundet en måde til at flygte fra den stress den nye administration har genereret, genfinde jordforbindelsen eller for at øge deres modstandsdygtighed.

Yoga er blevet big business
At det er en voldsom yoga-bølge, der for tiden skyller ind over USA, kan tydeligt aflæses alene i antallet af de mange yoga studier, som er dukket op overalt i det amerikanske gadebillede. Ligesom udviklingen også afspejles i, at yogabeklædning og andet udstyr, der tidligere blev solgt i specialbutikker, nu også findes på hylderne i mainstream butikkerne. Og det er efterhånden et ganske almindeligt syn, at se folk på gaderne med deres sammenrullede yogamåtter over skulderen på vej til og fra træning.

Det er ikke kun i gadebilledet, at udviklingen afspejler sig. De tørre tal fra den amerikanske Yoga Alliance viser, at der i dag findes omkring 40 millioner mennesker i USA, som regelmæssigt dyrker yoga. De samme tal fra 2014 sagde 20 millioner, hvilket betyder, at der er sket en fordobling af brugermængden indenfor de seneste 3 år. I de samme statistikker, kan man også aflæse, at tre fjerdedele af de 40 millioner har dyrket yoga i mindre end 5 år, hvilket understreger, at vi beskæftiger os med en nyere trend. Ser man på tallene for udøvernes forbrug, er der også her en tydelig vækst at aflæse. Der bliver spenderet $5,8 milliarder på yogaundervisning og $4,6 milliarder på yogatøj. Igen to beløb som er blevet mere end fordoblet indenfor de seneste to år.

Utryghed i samfundet skaber øget behov for indre ro
Selvom de tørre facts tegner et klart billede af yogaens voksende udbredelse, så valgte jeg at kontakte Adrianne Jackson, som er indehaver og underviser i Magnolia Yoga Studio i New Orleans, for at opnå en mere personlig og bedre forståelse for denne udvikling. Adrianne har dyrket yoga i 13 år og undervist i 9 år. Hun er oprindeligt fra Los Angeles, har rejst og undervist verden over og har udover yogaindsigt også en baggrund som antropolog, der kan være med til at forklare de menneskelige årsager til udvikling.

Ifølge Adrianna er den voldsomme vækst i interessen for yoga hos amerikanerne primært grundet i følelsen af magtesløshed. “Amerikanerne er tvunget til, mere end før, at tage stilling til alt for tiden – deres miljø, livsstil, helbred, terror, global opvarmning, krig og racisme. Det er altsammen noget, der har eksisteret og været et problem i flere år, men er nu med den nye teknologi og medier endnu mere synligt. Vi bombarderes som borgere med diverse videoer, artikler og nyhedsudsendelser, der omhandler disse problemstillinger. Enten endnu en video af en politimand, der skyder og dræber en uskyldig sort mand, en artikel der handler om en ny livsfarlig sygdom eller en nyhedsudsendelse, som viser de nyeste terrorangreb, og hvorfor man skal være bange for muslimer.”

Adrianna bruger også sin egen indgang til yoga som et eksempel på, hvordan mange finder ro i deres yogapraksis. Når hun beretter om, hvordan hun oprindeligt var modvillig til at se yogaundervisningen som en karriere, da hun som veluddannet havde et godt velbetalt job. Men da hun i en alder af 30 pludseligt blev fyret fra sit arbejde og var usikker på sin fremtid, var yogaen med til at ændre hendes perspektiv. “Først var yoga bare et redskab til at finde styrke til at fortsætte efter at være blevet slået ud af kurs. Men yoga endte med at blive min fremtid. Jeg kunne mærke et ubeskriveligt kald, da jeg lå i Savasana, den sidste stilling i yoga, hvor du ligger på ryggen og bare skal være. Det var den rigtige beslutning.”

Og netop det, som yoga kan, at hjælpe folk til at finde ro, er noget, der i den grad er brug for i dagens amerika, hvor mange lever i angst og usikkerhed for, hvad morgendagen vil bringe.

Når man ikke kan overskue verden omkring én, søger man indad
Adrianne er sikker på at Trumps indtog i Det Hvide Hus spiller en rolle i den øgede interesse for yoga hos den almene amerikaner. For hende var det Bush administrationen, der sendte den første chokbølge igennem USA; “Regeringen begyndte at skære ned på uddannelse og de kreative og praktiske afdelinger blev primært fjernet fra skoleskemaet. Nye ideologier og ny lovgivning rokerer på mange menneskers arbejde og levevilkår.”

I USA kan man udleve sin drøm, men du kan også risikere at miste alt på et split sekund. Den chokbølge som Bush regeringen oprindeligt sendte igennem samfundet, har Trump administrationen i langt højere grad forstærket. Alt kan blive taget fra dig; dit job, sygeforsikring, hjem, familie, opholdstilladelse, frihed etc. “Familier, som enten er syge, under fattigdomsgrænsen, immigranter eller på anden måde er en minoritet i USA, har indenfor det sidste halve år fået væsentligt sværere vilkår, når det kommer til love, reguleringer og retfærdighed. Og sammenholder man det med de klare beviser på, at vores planet er ved at overophede, det kaos der regerer i Amerikas justitsministerium og den konstante frygt for terror, ja, så kan det være svært at overskue hverdagen. Og det bringer mange til at søge mod klassiske og gamle remedier og praksisser. Yoga har eksisteret i over 5000 år, og når noget har eksisteret så længe, er det, fordi det virker. Yoga bærer på en sandhed, der har overlevet flere tusinde år,” understreger Adrianne.

Yoga skaber indre ro i en verden omgivet af kaos
Som et enkeltstående individ er det vanskeligt, ja, næsten umuligt at eliminere eller at påvirke de førnævnte problemer. Og i dagens Amerika er der mange, som føler, at de har mistet kontrollen over deres liv. Uanset om de økonomisk er godt eller ringe stillet.

Og med yogaen finder de en mulighed for at kontrollere eget sind og krop. For yoga har redskaberne til at kontrollere vejrtrækning, tanker, holdning, fleksibilitet og udholdenhed. Og mange oplever, at de i deres daglige yogapraksis finder deres jordforbindelse og indre ro, alt imens verden udenom fluktuerer i usikkerhed. Og for dem er yoga blevet nøglen til bedre selvoplevet helbred og psyke.

I Adriannes Magnolia Yoga Studio i New Orleans har hun valgt ikke at inkorporere spiritualitet, mindfulness eller kostvejledning i sin undervisning. Hun mener og har oplevet, at det er stadier, den enkelte selv opnår i yogaens proces på et personligt og individuelt plan. “Mindfulness handler i korte træk om at være opmærksom på selvet, nuet, tilværelsen og at anerkende sine følelser, tanker og kroppen, du tilhører. Det læner sig tæt op af, hvad yoga allerede indebærer, at det ikke er nødvendigt at kalde det mindfulness i undervisningen,” mener Adrienne. Og hun foretrækker at fokusere på krop og sind som neutrale aspekter af mennesket, og lade eleverne selv gøre det spirituelt, mindfull, religiøst eller hvad de nu vælger at kalde det. ”Jeg bruger sjældent, hvis ikke aldrig, ordene spirituel eller sjæl, men alligevel kommer mine elever tilbage og fortæller, hvor spirituel undervisningen er. Og mange bliver opmærksomme på deres spisevaner, og hvordan kroppen reagerer på, hvad de indtager.”

Organic er det nye sort
Yoga er ikke den eneste positive ændring i de mere progressive amerikaneres livstils-valg de seneste år. Der er også sket en stor stigning i forbruget af såkaldt økologiske varer, hvilket også er en forholdsvis ny tendens. Og på samme måde, som yogacentre er blevet en del af gadebilledet, er organiske caféer og restauranter også blevet markant mere synlige.

Den underliggende tanke hos de forbrugere, hvis indkøb står bag væksten af sundere råvarer i USA er, at ’naturlige fødevarer’ er bedre end behandlede, genmodificeret eller færdig/vakuumpakket fødevarer. Men reglerne for, hvordan man angiver, hvor råvarer kommer fra, er ikke altid lige nemme at afkode som forbruger.

For med en fødevareindustri og super markeder, der gør meget ud af salgspromoverende mærkater og udsagn på deres produkter, som appellerer til forbrugernes ønske om naturlig, sund og ubehandlet kost. Ja, så kan det være svært af finde ud af hvor sunde de råvarer, der lægges i kurven, i virkeligheden er. Der findes eksempler på mælk eller ost, hvor emballagen signalerer, at produkterne kommer fra ”glade” køer, der græsser frit på store, åbne folde. Ligesom emballagen på æggebakkerne signalerer, at de æg, der findes i bakken, er lagt af høns, som løber frit omkring på en bondegård. Meget af dette er fri fantasi, men det sælger!

Svært gennemskueligt marked
Denne vildledning af de forbrugere, der ønsker sundere råvarer, tager sit udgangspunkt i, at der er en tydelig forskel på f.eks. den danske model af økologi og måden produkter opdeles i USA.

I Danmark kan økologiske produkter kendes på det røde Ø-mærke på varerne. Ø-mærket fortæller, at de danske myndigheder har ført kontrol på de gårde og virksomheder, der producerer, forarbejder, pakker eller mærker varerne i Danmark. Varer importeret fra udlandet får også det røde Ø-mærke, hvis den seneste forarbejdning eller ompakning er sket under den danske økologikontrol. Varen skal også være mindst 95% økologisk, før den kan mærkes, men du ansøger om et økologimærke, og det er gratis.

Helt anderledes forholder det sig i USA, hvor man opererer med tre forskellige begreber, som produkterne kan klassificeres under – enten som Natural, Organic eller Ecological. Og det er her, hvor det begynder at blive en anelse vanskeligt for de amerikanske forbrugere at finde ud af f.eks.: Hvad betyder det egentligt, når noget er organic? Og hvordan de kan være sikre på, hvad de køber, når der på et produkt står natural, organic eller ecological?

Natural er ikke nødvendigvis naturligt
Som udgangspunkt ville det være nemt at antage, at produkter, der angav at være naturlige, også var det. Men der er ingen konkret lovgivning omkring mærkater, som siger ”Natural”, ”100% natural”, ”all natural ingredients” osv. FDA (Food & Drug Administration) fraråder ganske vist fødevareproducenterne at benytte den slags betegnelser, da det kan resultere i at forbrugerne tror, at natural er lige så godt eller endda bedre end organic, hvilket ikke er korrekt. Men der er intet forbud.

The US Department of Agriculture (USDA) definerer betydningen af “natural” som minimal behandling, men udelukker på den anden side ikke kunstige ingredienser eller farvestoffer. Kød, som bliver behandlet med kunstige hormoner og saltvandsindsprøjtninger for at øge smagen, kan stadig kaldes ”All Natural” på deres indpakning.

Ecological
Ecological landbrug eller rettere bæredygtigt landbrug er som Natural – minimalt reguleret. Generelt anvender det bæredygtige landbrug principper, som bygger på ønsket om at opretholde et harmonisk forhold mellem fødevareproducent og miljø. Selvom ecological direkte oversat betyder økologisk, handler det på det amerikanske marked primært om at være miljøvenlig i fremstillingen. Og ikke nødvendigvis så meget omkring fødevarernes ingredienser.

Organic
Når det omhandler produkter, der kaldes “organic”, er der til gengæld meget specifikke regler: Ingen syntetiske kemikalier og ingen gødning, pesticider, antibiotika eller tilsætningsstoffer. Jorden, det gror på, skal være fri fra syntetiske kemikalier i mindst 3 år, før de kan kvalificere sig. Og produkterne skal pakkes separat.

De amerikanske fødevareproducenter kan kalde deres vare helt organic, hvis indholdet er 95% organic. Hvis det er mindst 70%, må de benytte begrebet ”contains organic ingredients.” Alle led, fra dem der leverer frøene til plantning, til restauranten der sælger den færdige ret, kan blive godkendt som “organic”, så længe de overholder reglerne. Det er dog en dyr og langvarig proces at blive godkendt, hvilket derfor resulterer i flere private bondegårde undgår at kvalificere sig, selvom deres produkter imødekommer USDA’s reglerne.

Vækst i organiske fødevarer
Omsætningen på organiske fødevarer i USA udgjorde omkring 47 milliarder dollar i 2016, hvilket er en stigning på 3,7 milliarder dollar i forhold til 2015, hvor en omsætning på 43 milliarder dollar ellers kunne markere, at det var første gang, det amerikanske organic fødevaremarked havde passeret 40 milliarder i omsætning. Organisk mad tegner sig nu for mere end 5 procent – 5,3 procent for at være præcis – af det samlede fødevareforbrug i USA. Omsætningen på organic steg med 8,4 procent fra sidste år og blæste forbi den stagnerende 0,6 procent vækst på det samlede fødevaremarked.

Den primære årsag til de mere beviste amerikanere har flere årsager, som det også fremgår af faktaboks andet sted i artiklen. Men også her kan den nye regerings ageren tilskrives en vis effekt. For Trump Administrationen har godkendt hver enkelt GMO-genetisk modificeret afgrøde, der er blevet ansøgt om efter den indtræden, herunder genetisk manipuleret laks, orange majs og tre typer af genetisk manipulerede æbler, der ikke bliver brune. Og selvom genmodificering ikke nødvendigvis behøver være usundt, kan det på sigt have eksterne konsekvenser, såsom at påvirke USA’s landbrug/agrikultur, resultere i at flere jobs bliver overflødige og yderligere beskadige naturen. Altsammen elementer der kan skabe utryghed hos borgerne, hvis eneste modreaktion er at handle imod denne politik og øge de organiske indkøb.

Men på trods af den øget forbrug af organiske produkter, så er det ikke udtryk for, at alle forbrugerne på det amerikanske marked bevæger sig i denne retning. Snarere et udtryk for, hvor stor polarisering imellem rig/fattig – sund/usund er på det amerikanske marked. Undersøgelser udført af Pew Research Center viser, at forbrugerne generelt har mest fokus på mærkaterne og ingrediensbeskrivelsen, når der skal lægges varer i indkøbskurven. Begge ting er ikke reguleret af staten, FDA eller USDA og er derfor sjældent autentisk. Og på trods af organic, som er den officielle markør på reguleret økologi, vinder udbredelse, så er disse varer højere i pris og stadigvæk en begrænsning for mange.