Ny forskning har fundet ud af, at motion er smitsom – jo mere dine venner træner, jo mere vil du. Forskere har længe vidst, at forskellige adfærd påvirkes af vores jævnaldrende, og nu ser det ud til at træning ikke er nogen undtagelse.

Forskere fra MIT Sloan School of Management besluttede at teste om en persons netværk af venner over hele verden ville påvirke, hvor langt de løb. For at gøre dette, analyserede de alle data fra fitnesstrackere, der blev sendt til et socialt websted fra omkring 1,1 millioner mennesker over 5 år.

Under udformningen af undersøgelsen erkendte forskergruppen, at det, at skulle identificere årsag og virkning, er særlig vanskeligt inden, når det handler om social indflydelse, dels fordi mange adfærdsmæssige faktorer ikke er observerbare, og selv rapporteringsdata er upålidelige. Derfor besluttede de at udnytte en variabel, der forekommer naturligt – nemlig vejret.

Forskerne begrundede metoden med, at godt vejr ville tilskynde mere til længere løb, og dårligt vejr til kortere løb. De formodede, at når folk på ét geografisk sted oplevede godt vejr og forlængede deres løbeture, ja, så ville deres venner, på et andet sted med et anderledes vejr, se det og øge deres løbedistancer.

Og selvom de opdagede, at deres teori var korrekt, oplevede de også, at der var store forskelle i, hvor stærkt folk blev påvirket af deres venner. Mænd syntes at være lettere at påvirke end kvinder – og især, når de blev påvirket af deres mandlige venner. Kvinder blev moderat påvirket af andre kvinder og upåvirkede af mænd. Løbere, der typisk var dovne, havde en stærkere indflydelse på deres mere aktive venner, mens det modsatte ikke var tilfældet.

Kilde: Aral, S & Nicolaides, C. Exercise contagion in a global social network. Nature Communications 8, 2017.